<- Leitarsa.

Grrarstin Rttarhll, Svalbarseyri gr@rettarholl.is

Sa sem inniheldur skr yfir trjtegundir sem eru til slu hr, rinu.





Trjplntur 2017.
Skringar.
Uppfrt aprl 2017, fari eftir vrutalnigu fr hausti.

sl.nafn
Latn.nafn.


Uppruni sluplantna,
og frnmeri ef til er.
Stutt lsing tegundar,
og msar umsagnir.
Fjallainur
Abies lasiocarpa

Upper Climp Colorado USA
Frnmer 920016
Nr yfir 30 m. heimkynnum snum. Er til nokku efnilegur Valareit. Er hvaxnastur hrlendis Hallormsstaaskgi. Allir inir urfa helst skugga fyrir vorsl, febrar , ma.(t.d. skgi.)
Sberuinur
Abies sibirica
Fr kom fr Finnlandi. Ath. sar. Verur nr 30 metrar heimkynnum snum. arf sklgan sta, er talinn heldur vihvmari en fjallainur. Ylmandi.
Garahlynur
Acer pseudoplatanus

Fri kom fr Englandi.
Lauftr sem getur ori hvaxi hr landi, yfir 10 m. arf gan jarveg og skjlgan sta. Kelur sundum nokku fyrstu rin eftir tplntun Garahlynur er til grum Akureyri og roskar ar fr.
Birki - Ilmbjrk
Betula pubescens
Nokkur hvmi. Embla.
Og af fri sem safa var msum stum Eyjafiri.
og vldum trm hr stinni. (uppruni Bjarst. og Vagglir.)

Birki arf gan jarveg, og astur, til a a ni einhverri h, en getur vaxi nstum hvar sem er. Hsti birkilundur og enn, s vxtulegasti hr nlgt, er Valareit.
Alaskasp
Populus trichocarpa
          leitarsu.
Murplntur  miri mynd.
Gautsstaareitur. uppr.Moose pass Alaska. r sfnun 1951.
Anna hvmi, runnarstrti 122 Akureyri.
Kom fr Mlakoti 1947.
Verur strvaxin , yfir 30 m. heymkynnum snum. Fljtvaxin va. Kann srlega vel vi sig Akureyri og roskar ar oft fr, sem hefur veri s hr til prufu, og nokkrar plntur hafa veri grursettar(Venjulega er spinni fjlga me grlingum.). En Alaskaspin erfiara tnesjum og hrra fr sj. Er varla skileg minni gara vegna strar og gengni, veurslli stum. Hefur n allt a 20 m. hr landi.
Reyniviur
Ilmreynir

Sorbus aucuparia

Fri var safna af gum trjm hr svinnu.
Evrpa og Asa 10 til 20 m. htt tr. Vex villtur skglendi hr landi. Eitt hi skrautlegasta og fegursta gartr sem vl er . Hvt, ilmandi blm jn, jl og rau ber haustin. Hargerur vast.
Sj arar Reynitegundir runnasu
Rssalerki
Larix sukaczewii

Hvmi. Lumaki og
Imatra Finnl.
Uppruni Vestur hluti Sberu og Finnland. Ein mest notaa trjtegundin skgrkt slandi. Hstu trn eru a vera um 20 m. rfst betur lti grnu landi.
Aeins eru til hr smar plntur 2 ltra pottum 2017.
Raugreni
Picea abies
          leitarsu.
Nnar um hvmi sar.
(Slskgar 2010)
Uppruni norur hluti Evrpu og fjllum mi Evrpu. Nr allt a 50 m. h snum heimkynnum. Vex best smilega frjsmu landi, fjarri sj. Er grum Akureyri og va skgrktarreitum landsins, og hefur n all mikilli h. Nota sem jlatr hr landi og va Evrpu.
Blgreni
Picea engelmanni
Rio Grande.
Uppruni norvesturhluti norur Amerku. Nr smu h snum heimahgum og Raugreni, en vex hgar. Ein hargerasta grenitegundin a.m.kosti ef ekki gtir sjvarseltu. Er va skgarreitum og grum.
Sitkagreni
Picea sitchensis

Tumastair. Vesturstrnd N. Amerku. Nr mestri h allra grenitegunda, allt a 85 m. heimkynnum. olir sjvarseltu betur en anna greni, og eitt a hargerasta. Lang mest rktaa grenitegundin hr landi. Skemmist stundum vorfrostum, unga aldri.

Lindifura
Pinus cembra

Tomsk Rsslandi. Uppruni fjllum S.Evrpu og Sberu. Fagurt tr, hgvaxta. rfst allvel, er va til fr byrjun trjrktar landinu t.d. Grundarreit, Hallormsta og var. Hstu trn eru 11 til 15 m. Vex vel Valareit,, Kjarnaskgi og var.


*****

Af sumum tegundum suni eru aeins til far plntur, og geta v selst fljtt upp, slutmanum.
Eins geta veri til rfar plntur af einhverri tegund, a hennar s ekki geti sunni.
Einhverjar tegundir geta veri full smvaxnar, fyrrihluta slutmanns, og ekki til slu fyrr en nokku er lii sumari.

Plnturnar eru pottum, fr 2 ltrum upp 10 ltra.
Sumar tegundir sem flokkaar eru hr sem runnar gtu einhverjum tilvikum tt a tilheyra essari su.
 leitarsu.  <- tengill su, ar sem er hgt a auvelda sr leit plntulistum.
Tengill essi er va sunni.

Efst su.


Forsa   Leitarsa   Matjurtir     Sumarblm     Fjlr blm     Skgarplntur    
Runnar pottum     Trjplntur pottum    
Frttir     Tenglar    


Grrarstin Rttarhll.
  
  forsu.